Om os
KURV : 0,00

Hvad er 3D print?

3D-print er en additiv produktionsmetode, der lag på lag bygger et 3D objekt. Der findes et hav af forskellige printere der kan printe med alt fra plastik, metal til gips og cement.

 

3D-printning har i de seneste år været under stor udvikling. De mindre printere, så som Ultimaker’en og Replicator 2, har gjort det muligt for private, såvel som virksomheder, at benytte den teknologi, som førhen krævede store dyre maskiner.

Og det er her det begynder at blive spændende, for 3D-printning har været muligt i mange år, men det er først nu, at det er blevet forfinet og simplificeret til et stadie, så de kan udnyttes af private.

 

Der findes forskellige typer af 3D printere, der benytter hver deres teknologi til at skabe 3D objekter. Men den mest interessante er den teknologi der hedder FMD (Fused Deposition Modeling), som vi vil gennemgå i denne artikel. (psst, de 3D printere som os normale mennesker har råd til, benytter FDM).

 

Hvis ikke du har set en 3D-printer i aktion før, vil jeg kort prøve at forklare, hvordan den fungerer.

Forestil dig en meget præcis limpistol, der lægger et lag lim ad gangen. Så snart det første lag er tørt, lægges et nyt ovenpå, og stille og roligt bliver et 3D-print skabt. I stedet for lim, benytter printeren plast, eller en af de mange andre mulige materialer – dog er plast det mest almindelige.

Læs eventuelt denne artikel, netop om hvordan en 3D printer fungerer.

 

Herunder er en video, som giver et ret fint billede af, hvordan en printer fungerer og hvad den kan lave.


 

Subtraktiv vs. Additiv produktion

Hører man lidt efter hvad de kloge folk snakker om, befinder vi os i en periode, som nogen vil kalde den fjerde industrielle revolution. Måske er 3D print en af årsagerne til det? Det er svært at sige, men den additive produktionsmetode, som 3D printning er, står i hvert fald i kontrast til den subtraktive, der handler om at fjerne materiale, for at skabe noget.

Tag for eksempel snedker arbejde. En snedker starter med at have et stykke træ, som han arbejder i, saver, høvler, filer, sliber og til sidst, efter at have fjernet det overskydende træ, er et produkt blevet skabt.

 

3D printning er en helt anden, og meget fascinerende, produktionsmetode. En printer tilføjer plast, et fint lag af gangen, og skaber lidt efter lidt et produkt ud af den blå luft. Det kan sammenlignes lidt med en normal papirs printer, som tilføjer blæk på et papir – En 3D printer har bare også den mulighed at den kan printe i z-aksen (højden).

 

Hvad bruges en 3D-printning til i den virkelige verden?

Mulighederne er mange. Bare i det private kan en 3D printer bruges til at printe alverdens praktiske ting, såsom knager, vaser, køkkengrej, lamper og holdere til tandbørsten, blyanter osv.

Men derudover bliver de brugt til at lave alt fra reservedele til fly, proteser til mennesker (se videoen her), menneskeorganer af personens egne celler og så selvfølgelig pistoler og geværer, som der har været meget snak om i medierne. Praktisk talt er mulighederne uendelige.

 

Der findes nogle store websites, såsom thingiverse, hvor det er muligt at finde alverdens gratis 3D filer. Det er et godt sted at finde inspiration, men det kan du læse meget mere om her.

 

3D print er i flyvende udvikling, og vil blive mere og mere normalt de næste par år.

 

Skrevet af – Asger Dath, GreenCreative